Hunden skal have lov til at sige fra

Når børn bliver bidt, er det som regel af familiens egen hund. I de fleste tilfælde sker det, når børn leger med hunden, klapper hunden, går hen til hunden, mens den spiser, eller overrasker hunden, mens den sover.

Udgivet 30 november 2013 Af Dorte Schmidt

Mange forældre mener desværre stadig, at børnene skal kunne gøre alt ved familiens hund, uden at den siger fra. Og det er synd for både børn og hunde, siger fagveterinærsygeplejerske og hundeadfærdsinstruktør Caroline Holse, der har skrevet speciale i klinisk etologi om hunde i børnefamilier. Efter hendes vurdering er det vigtigt at lære børnene at respektere hunden.

Børn er uforudsigelige

Mange børn vil rigtig gerne kysse og kramme en hund – holde den fast og se den dybt i øjnene. De råber, hopper, løber og har uforudsigelige og – for hunden – skræmmende bevægelser. Og de kan finde på at undersøge næse, ører og øjne og i det hele taget pille alle steder.

Alt sammen noget, som hunde bestemt ikke bryder sig om, og som de oplever som overgreb. Derfor er det vigtigt for både børn og hund, at først og fremmest forældrene har lært hundesprog og i øvrigt bakker hunden op, når den er udsat for noget den ikke bryder sig om.

Lær hundesprog

Hunde bruger en lang række dæmpende signaler, når de ’taler’ med hinanden, og de samme signaler bruger de også over for os mennesker.

– De signaler skal respekteres, hvis forholdet mellem hunden og børnene skal være godt. Man kan naturligvis ikke forlange, at hverken små eller større børn skal kunne forstå, hvad hunden ’siger’ til dem. Derfor er det vigtigt, at forældrene bryder ind og hjælper hunden, hvis dens grænser overskrides, siger Caroline og understreger, at hunden altid skal have lov til at gå sin vej, hvis den ikke vil være med længere.

– Det er hunden og ikke børnene, der skal bestemme, hvornår legen stopper. For når hunden har brugt alle sine signaler inklusive at knurre og vise tænder uden held, er dens eneste mulighed at bide. Og så har vi balladen, siger hun og gør opmærksom på, at der også kan være andre årsager til, at en hund bider. Den kan for eksempel være syg og have smerter. Og det skal naturligvis undersøges hos en dyrlæge, hvis der er tvivl om årsagen.

Hunden er ikke aggressiv

Caroline Holse er ikke et sekund i tvivl om, at det er godt for børn i alle aldre at have en hund i huset – hvis alle vel at mærke lærer at respektere hundens grænser, og hvis forældrene husker, at børn og hunde aldrig skal være alene sammen, før barnet er 12 år.

– Især drenge kan finde på at prøve grænser af uden at tænke over konsekvenserne, siger hun, der gennem sit arbejde har mødt flere grelle tilfælde. Et af de værste eksempler, hun kender, var en hund, der havde fået trykket tegnestifter op i poterne af et barn

– Som forældre skal man være klar over, at hvis hunden knurrer eller snapper, er årsagen stort set aldrig, at den er aggressiv, eller at den vil bestemme over barnet. Den er til gengæld bange og usikker og er blevet presset så langt ud, at den ikke har andre udveje, forklarer hun og understreger, at hunden naturligvis også skal lære at respektere familiens børn, og være rolig, når den er sammen med dem.

Det lærer den gennem træning, hvor man belønner hunden, når den gør det rigtige.

Skæld ikke hunden ud

Hvis uheldet er ude, og hunden viser tænder og knurrer, fordi alle dens andre signaler er blevet overhørt, er det vigtigt ikke at skælde hunden ud.

– Det er et klart signal om, at barnet er gået langt ud over hundens grænser. Derfor er den nervøs og bange og skal naturligvis ikke stresses yderligere ved at få skældud. Hunden kan jo ikke gøre for, at familiens voksne ikke har sagt stop noget før, pointerer Caroline.

– Det gælder også, hvis hunden knurrer ved sin madskål. Den er ikke hverken aggressiv eller dominerende, men ganske enkelt nervøs for, at nogen tager maden fra den, siger hun.

Regler for børn

Børn skal lære, at de aldrig må: